Tak for din tilmelding til vores
nyhedsbrev, hvor vi denne gang sætter fokus på sikkerhed i trafikken, specielt omkring
emnet forebyggelse af skader ved piskesmæld.
Som bilist er man
ofte vidne til - eller måske ligefrem selv involveret i - farlige situationer i
trafikken. Går det rigtigt galt, ender disse situationer i egentlige trafikulykker. De
værste situationer er udenfor enhver tvivl, når der sker skade på mennesker.
Piskesmæld
En kraftigt
stigende årsag til skader på bilister er den såkaldte whiplash eller
piskesmælds-effekt. Piskesmælds-effekten kan opstå i forbindelse med det
frem-og-tilbage-slag, hovedet slår, når der sker en påkørsel forfra, bagfra eller fra
en af siderne.
Frontale
sammenstød er de hyppigste, men påkørslerne bagfra er de farligste. Ved påkørsel
bagfra kan specielt nakken blive udsat for en stærk belastning. Dette kan i visse
tilfælde medføre forringet livskvalitet og måske sygemelding af kortere eller længere
varighed.
Som rådgivende
forsikringsselskab føler vi det helt oplagt at fortælle dig, hvordan du kan nedsætte
risikoen for at blive involveret i disse uheld og undgå skader på dig selv eller andre
mennesker.
Uopmærksomhed
fra bagved kørende er årsag til mange af uheldene, fx hvor den foran kørende holder
stille for venstresving eller rødt lys - eller sagtner farten. Den stigende
trafiktæthed, hvor der ofte køres med for kort afstand og for høj hastighed, er med til
at forstærke problemet.
Et højtsiddende
bremselys nedsætter risikoen
Du kan nedsætte
risikoen for at blive påkørt bagfra betydeligt. Dette gøres ved at montere et
højtsiddende bremselys. Bremselyset skal sidde i den bagved kørendes øjenhøjde og
øger derved dennes mulighed for at reagere i tide.
Skulle du
alligevel være uheldig at blive påkørt, er det meget vigtigt, at din nakkestøtte
sidder korrekt. Du kan nedsætte risikoen for skader betydeligt ved at sikre dig, at dine
nakkestøtter er indstillet korrekt.
Korrekt
indstilling af nakkestøtter
På tegningen kan
du se, hvordan du indstiller din nakkestøtte rigtigt. Du skal sørge for, at afstanden
mellem hoved og nakkestøtte er kortest mulig. Når du har passagerer med - så husk
også, at deres nakkestøtter skal sidde rigtigt. Alt for mange kører med for lavt
siddende nakkestøtter
Gode råd om forsikring
Har du brug for et godt råd om bilforsikring eller
forsikring i det hele taget - er du meget
velkommen til at sende en e-mail til nyhedsbrevet@trekroner.dk eller til at ringe til et af vore salgskontorer på
telefon 70 100 412.
Med venlig hilsen
Trekroner
Forsikring